Fra Gudbrandsdalen, innsendt af en kvinde
Hr. Utgiver! I deres blad No. 7 har en Gaardbruger under Mærket M i et Brev til en husmænd og arbeidere mindet om adskillig feil og Mangler som vi Arbeidere besitter fremfor Gaardbrugerstanden. Det meste heraf er gjenskrevet af et par andre i "Husmanden" No. 9.
Førend jeg gaar videre maa jeg bede Bladets lesere om Overbærenhed med de sproglige feil og Mangler som vil findes overflødigen i mit Brev. Jeg er kun en simpel kvinde, der fattes den Oplysning og Dannelse som udforres for at kunne skrive offentlig. Det jeg mest følte Trang til at ytre mig om er, hvorvidt det virkelig er Tilfældet, at Arbeidernes moralske pendel staar så langt under Gaardbrukerstandens, som Hr. M lader til at mene - Det er nok altfor sandt, at mange Arbeidere er raa og udugelige; men de stygge feil og Synder rammer desværre ikke os alene. Sørgelig men sandt er det at mangt et haabefudt Gaardmandsbarn formedelst Gudløshed og et letsindig Liv i hjemmet tidligt er kommet ind paa gale Veie. Deres feil gaar jo gjerne i en høiere Skala, men er derfor ikke mindre lastefulde. Arbeidsfolk kan nok drikke seg fulde, naar de engang iblandt kommer til Byen; men de har da som oftest kun seg selv å stelle med paa Tilbageveien. Annerledes er det med de Gaardbrugere, som pleier at ture. De lader gjerne sine Egenskaber gaa ud over hestene, naar de kjører hjem.
Jeg skriver ikke dette af Skadefryd! Nei, det være langt fra! men Sandheden maa frem paa begge Sider, om man nogen Gang skal naa frem til gjensidig Forstaaelse - det er virkelig meget at beklage, at Guds Ord næsten er en utjendt Ting i mangt et fattig hjem. Et barn der opdrages i et saadant hjem lærer netop saavidt at det kan klare seg frem for Presten. Og hermed er da dets aandelige utdannelse fuldført. Naar et saadant Barn der som oftest er nødt til straks efter konfirmasjonen at faa tjeneste paa en Gaard, er saa heldigt at komme til kristelige folk, da kan det endda være haab - men desværre her findes saa faa Familier der i kristelig kjærlighed tar sig at daarligt opdragne Fattigmandsbørn.
Anderledes er det i mange fattighjem, hvor den skik er i bruk at forældrene og Børn samler om Søndagen til i al Enfoldighet at opbygge sig med herrens Ord. Det kan være overmaade hyggeligt i en husmandsstue slige Stunder.