Hopp til hovedinnhold

Fra 1883 til 1887 ble det utgitt en avis fra Follebu i Gausdal. Avisen var Norges første avis for husmenn, dagarbeidere og tjenere. I prøveutgaven står det:

"Som foreløbig bekjendtgjort vil det være “Husmandens” hovedopgave at blive et Blad for Arbeidstandens i vore Landsbygder."

 

Bak avisen stod en mann, Sjur Fedje, lærer og kirkesanger fra Vik i Sogn som kom til Follebu i Gausdal i 1875. Sjur Fedje hadde et stort engasjement for de lave i samfunnet, et engasjement han delte med sambygdingen Bjørnstjerne Bjørnson som han utviklet et godt vennskap til. 

Sjur Fedje forble eneste redaktør i Husmanden de årene avisen ble utgitt. Avisen bestod derfor i stor grad av artikler sendt inn fra de mange leserne rundt om i Norge. Du skal nå få lese flere av artiklene som stod på trykk i avisen, innsendt av kvinner og menn. Bla deg nedover for å lese

Fra en husmand

Da jeg læste det mig tilsendte Prøvenummer, saa jeg deraf Deres hengivenhed for Arbeidsklassen og tillige, at De agter at udgive et Blad, der kan være til Interesse, baade for os selv og vor Stilling. Derfor føler jeg det som min Bligt herigjennom at tilsende dem en hjertelig tak for Deres godhedsfuldt besluttede forjæt. Men min Skrivemaade er desværre altfor simpel på Grund af manglende gramatiske (sproglige) kundskaber.

Det er nødvendig at vi Arbeidere slutter om os "Husmanden", thi er vi ikke villige til at være med, naar nogen vil hjælpe os i at fremme vor Sag, da kan vi som mindre oplyste, umulig gjøre noget Fremskridt af os selv og ved os selv. Det er ikke så underligt, om Husmandsvæsenet tages under Behandling i vore Dage; thi Forholdene er i det store og hele taget slet itte som de burde være i alle Fald her paa Østlandet.

For en Tid siden fortalte jeg en Mand mine husmandsforpligtelser. Han sagde da: Det er forunderligt at Folk i sine kraftigste Aar kan ville indgaa paa saadanne Forpligstelser. Og det er sandt. Det er virkelig forunderligt. Men Sagen er den at selv om en simpel Mand kunde skaffe sig og familien det fornødne til Føde og Klæder, saa vil det under de nuværende lave Vinterarbeidspriser være vanskeligt for ham at tjene nok til Hus og Brænde. Derfor nødes han til at tage sig en Plads paa de af Gaardmanden satte Vilkaar.

Opprettelse af en Husmandsforening, 

Til Flubergs Samtalelag i Søndre Land!

Efter Paalæg i Møde af Samtalelaget den 5te Mai har undertenede som komite behandlet husmand Olaus Nygaards da fremdatte Forslag om hvorvidt det kunde lade seg gjøre inden Bygden at danne en Forening til Husmændenes og Arbeidernes del. Forslagstilleren har i komitemødet nærmere meddelt sine Tanker med antydede Forening ved følgende Grundregler for den: 

§1 
Foreningens hand skal være lovlydighet, Frihed, lighed og Broderskap

§2
Foreningens Formaal skal være at fremme husmændenes og Arbeidernes sel i moralsk (sædelig) og økonomisk (indtæftlig, husholderisk) henseende. 

§3
Foreningen skal arbeide paa at udrydde de blandt Arbeiderne herstende æredræbende uflidde og laster som Fylderi, Dovenskap, løsagtighet o.s.v. 

§4
Foreningen skal af yderste evne arbeide til blandt den faataldte "simple klasse" at fremme arbeidsomhed, sparsomhed, ærlighed og Redelighed i alle sine Foretagender, hvorved kan vindes Ære og Velfærd.

§5
Den kristelige broderlig samvirken skal foreningens medlemmer arbeide paa utryddelse af uberettig Standsforskjel og uhensigtsmæssige Arbeidsforholde o.s.v

§6
Ved den største mulige aarlige kontigent bør foreningen stræbe efter at samle et rentebærende Fond, der kan udlaanes efter Foreningens bestemmelse til Indkjøb af Jord for ordentlige arbeidere, der foretrække Fædrelandet for fremmed Lande. 

 

Komiteen nærer ikke ringeste Tvivl om, at Foreninger paa saadant Grundlag ikke alene vil være gavlige for Arbeiderne, men for det hele Samfund. Maalet peger fornemmelig i den Retning at Husmandsforholdene skulle forbedres og Selveierbrug eftertraktes. 

Fra Gudbrandsdalen, innsendt af en kvinde

Hr. Utgiver! I deres blad No. 7 har en Gaardbruger under Mærket M i et Brev til en husmænd og arbeidere mindet om adskillig feil og Mangler som vi Arbeidere besitter fremfor Gaardbrugerstanden. Det meste heraf er gjenskrevet af et par andre i "Husmanden" No. 9. 

Førend jeg gaar videre maa jeg bede Bladets lesere om Overbærenhed med de sproglige feil og Mangler som vil findes overflødigen i mit Brev. Jeg er kun en simpel kvinde, der fattes den Oplysning og Dannelse som udforres for at kunne skrive offentlig. Det jeg mest følte Trang til at ytre mig om er, hvorvidt det virkelig er Tilfældet, at Arbeidernes moralske pendel staar så langt under Gaardbrukerstandens, som Hr. M lader til at mene - Det er nok altfor sandt, at mange Arbeidere er raa og udugelige; men de stygge feil og Synder rammer desværre ikke os alene. Sørgelig men sandt er det at mangt et haabefudt Gaardmandsbarn formedelst Gudløshed og et letsindig Liv i hjemmet tidligt er kommet ind paa gale Veie. Deres feil gaar jo gjerne i en høiere Skala, men er derfor ikke mindre lastefulde. Arbeidsfolk kan nok drikke seg fulde, naar de engang iblandt kommer til Byen; men de har da som oftest kun seg selv å stelle med paa Tilbageveien. Annerledes er det med de Gaardbrugere, som pleier at ture. De lader gjerne sine Egenskaber gaa ud over hestene, naar de kjører hjem. 

Jeg skriver ikke dette af Skadefryd! Nei, det være langt fra! men Sandheden maa frem paa begge Sider, om man nogen Gang skal naa frem til gjensidig Forstaaelse - det er virkelig meget at beklage, at Guds Ord næsten er en utjendt Ting i mangt et fattig hjem. Et barn der opdrages i et saadant hjem lærer netop saavidt at det kan klare seg frem for Presten. Og hermed er da dets aandelige utdannelse fuldført. Naar et saadant Barn der som oftest er nødt til straks efter konfirmasjonen at faa tjeneste paa en Gaard, er saa heldigt at komme til kristelige folk, da kan det endda være haab - men desværre her findes saa faa Familier der i kristelig kjærlighed tar sig at daarligt opdragne Fattigmandsbørn. 

Anderledes er det i mange fattighjem, hvor den skik er i bruk at forældrene og Børn samler om Søndagen til i al Enfoldighet at opbygge sig med herrens Ord. Det kan være overmaade hyggeligt i en husmandsstue slige Stunder.